DahabPå Egyptens halvø, Sinai, ligger der på den østlige side, en lille beduinby med navnet Dahab, som betyder "guld" på arabisk. Dahab var oprindeligt et hvilested for beduinerne, på vej med deres kamelkaravaner op langs Aqababugtens kyststrækning. I dag er Dahab mest kendt af dykkere, "bagpackers" og folk med hang til fred og ro, og den lidt mere primitive ferie. Dahab ligger helt fantastisk, med Rødehavet - Aqababugten mod øst og Sinai ørkenens lyse sand og klippebjerge mod vest. Der er ca. 5.000 indbyggere i byen, ligeligt fordelt, imellem beduiner og Egyptere, og ca 100 udlændinge har fundet vejen til denne lille perle, af en by. Indbyggerne er venlige og imødekomne, hviler meget i sig selv, hvilket gør mødet med den fremmede kultur, spændende og indtagende. Dykkercentrene og restauranterne, ligger langs vandet lige udenfor døren. De fleste restauranter har indrettet sig helt ned til vandet, med servering mens du solbader mellem snorkelturene i det krystalklare vand, med et fiske- og koralliv som ikke kan beskrives, men skal opleves. Små "supermarkeder" er spredt med løs hånd i hele Dahab, med et rimeligt udvalg af dagligdagsvarer. Hyggeligt er det også at handle på det gamle beduinmarked, hvor specielt frugt- og grønhandlere er rigt repræsenteret. Uanset hvor du handler får du virkelig noget for pengene. I modsætning til den meget turistede Sharm El Sheik, med store hoteller, polerede gader, store turistbusser og dyre priser, er Dahab med de lave bygninger og skyggefulde palmetræer, et fristed, for os som tilflyttere, og for jer som turister. Dahab udbygges i stille tempo, det meste dog syd og nord for byen, hvor der skyder store og små resort op. Coachhouse ligger i Masbath Bay, en bugt i den gamle bydel, 50 mtr. fra vandet, og de fantastiske koraller. |